Gode vaner - helt enkelt og ofte gratis
Ændring i dine vaner og et øget fokus på energiforbruget kan betyde 5-20% energibesparelse ved ingen eller begrænset investering.
 
Spar strøm og lys
En generel regel er: sluk for apparatet, når det ikke bruges, og spar både energi og penge:
  • Indstil din PC til automatisk stand by eller dvale, når den ikke bruges 
  • Sluk for skærmen, når du ikke bruger den.
  • Sluk for lyset når kontorlokalet eller butikken ikke bruges.
  • Sluk for alt i kontoret eller butikken når sidste person går hjem.
  • Tænder du for lyset i dagtimerne? Så overvej om det er nødvendigt. Måske kan du udnytte lyset fra vinduet bedre.
 
Hold dig kølig om sommeren
Sommerens varme påvirker din arbejdsplads - sådan sikrer du velvære i sommervarmen:
  • Åbn vinduerne i stedet for at bruge køleanlæg, når luften skal afkøles.
  • Hvis du vælger at tænde for køleanlægget så husk at lukke vinduerne.
  • Sluk for køleanlægget i mødelokaler og lignende når de ikke bruges.
  • Klæd dig efter forholdene, hvis der er meget varmt i bygningen, og drik evt. koldt vand.
  • Vær opmærksom på, at printere, computere, lys og anden elektronik producerer meget varme. Sluk så meget som muligt eller fl yt fx printere ud af det lokale, hvor du sidder.
  • Sidder du i et klimatiseret hus, hvor temperaturen måske er 22-23 grader året rundt, så kan du føle at det er koldt, hvis temperaturen udenfor er fx 26 grader. I den situation skal du overveje ekstra tøj inden døre.
 
Hold på varmen om vinteren
Når efteråret og vinteren banker på udendørs, arbejder dit varmeanlæg på højtryk for at sikre, at alle kan holde varmen. Du kan undgå unødvendigt varmeforbrug med enkle greb og omtanke i det daglige:
  • Luk alle hasper på vinduerne, så de er tætte. På den måde undgår du unødvendigt varmetab.
  • Luft ud i kort tid ad gangen – højst fem minutter – fremfor et permanent åbent vindue. Radiatorerne kan godt være tændt i de fem minutter.
  • Radiatorer i samme lokale skal indstilles på samme antal grader på termostaten. Vælg fx niveau 4 (IV), hvilket svarer til en behagelig temperatur på ca. 23 grader. Undgå en blanding af åbne og lukkede radiatorer i samme lokale.
  • Hvis radiatoren ikke virker, trænger den måske til motionering af ventilen i termostaten. Det kan du gøre ved at dreje termostaten helt til højre og til venstre 5-10 gange. Hvis den stadig ikke virker, så kontakt virksomhedens energiansvarlige eller tilkald en VVS’er. Defekte termostater er dyre!
  • Sørg for at din radiator eller pladen over radiatoren ikke er dækket til med papirbunker, tøj, tasker eller lignende. Så kan varmen komme ud i rummet.
  • Vinterhalvåret er bare koldere end sommerhalvåret. Derfor må du også forvente mere kulde og træk på din arbejdsplads. Klæd dig efter disse køligere forhold. Hvad der er god og varm påklædning er individuel, men hvis du er kuldefølsom, kan fx en ekstra trøje forøge din komfort og samtidig reducere varmeforbruget.