Erhvervslejemål til leje • Frederiksborggade 15 København • ATP Ejendomme
21
maj
2019

Regus udvider kontorfællesskab på Nørreport Station

Til august slår Regus dørene op til et nyt, forbedret og udvidet kontorfælleskab direkte på Nørreport Station.
På hjørnet af Frederiksborggade og Nørre Voldgade – så tæt på Metroen, S- og Regionaltog som man kan komme – er der ved at blive etableret et nyt co-working område. Her udvider Regus, der er leverandør af kontorløsninger, nemlig med 556 m², ligesom deres eksisterende lejemål, der fordeler sig på 2. og 3. sal i ejendommen, får et løft. 

”Hele vores lejemål bliver opdateret til 2019 standarder. Vi istandsætter kontorer, køkkener og toiletter, vi skaber mere loftshøjde ved at fritlægge installationer, og vi etablerer flere glasvægge, så lys og luft får lov til at strømme gennem lejemålet”, fortæller Patrik Olveback, Country Manager hos Regus i Danmark og Sverige. 

Med udvidelsen kan Regus desuden etablere et nyt receptionsområde samt flere områder med arbejdsstationer, hvor virksomhederne på tværs kan samarbejde og netværke. 

Erhvervslejemål til leje • Frederiksborggade 15 København • ATP Ejendomme

En beliggenhed med puls
Med en beliggenhed direkte på Nørreport Station er det nemt og bekvemt for Regus’ kunder og deres samarbejdspartnere at komme til og fra – hvad enten de skal til et møde ude i byen, hjem eller videre efter arbejde, og beliggenheden var også en af grundene til, at Regus i sin tid valgte at åbne kontor på adressen. 

”Uanset om du er nystartet eller arbejder for en stor, international virksomhed, er det vigtigt med en placering, hvor det er nemt at komme til og fra, og det må man sige, at det er på denne placering”, siger Patrik Olveback og fortsætter ”desuden er der et fantastisk miljø med liv og puls lige uden for døren, som er noget vores kunder på adressen værdsætter,” siger han afslutningsvist.

Interesseret i et lejemål i den karakteristiske ejendom på Nørreport Station? Lige nu tilbyder vi et 909 m² stort kontorlejemål med en enestående udsigt over København. Få flere informationer her.

Nørreport Station • ATP Ejendomme
 

 

Publiceret af:
Rikke Jepp Mortensen
Marketingprojektleder