Erhvervslejemål til leje • Odense Banegård Center Odense • ATP Ejendomme
2
maj
2019

Lad ejendommen fortælle historien

Odense Banegård Center ligger på Østre Stationsvej i hjertet af Odense og er byens primære jernbanestation. I 1995 blev byens gamle banegård erstattet af det 36.000 m² store center, der i dag rummer mange forskelligartede butikker og caféer til glæde for både rejsende og de lokale.

25.000 besøgende lægger dagligt vejen forbi Odense Banegård Center – i daglig tale OBC, som gør det til ét af Odenses travleste trafikknudepunkter. Stationen blev opført tilbage i 1865, og siden dengang er der sket meget både med størrelse og udtryk. Den første station fik sin placering nord for Kongens Have tæt på byens centrum, men allerede i 1885 måtte den udvides, da kapaciteten var blevet for lille til den øgede trafikmængde. I 1957 blev stationen revet ned efter at være beskadiget i en brand, og som erstatning blev der opført en markant bygning med både tårne og spir, der stilmæssigt afveg noget fra den tidligere stationsbygning. I 1914 blev stationen erstattet af en bygning i nybarok stil, og i 1995 gennemgik stationen sin sidste ombygning og udvidelse og blev til Odense Banegård Center, som vi kender det i dag.

Erhvervslejemål til leje • Odense Banegård Center Odense • ATP Ejendomme

Odense Banegård Center i dag
Odense Banegård Center rummer i dag mange både mindre, større og forskelligartede lejere, og der lægges vægt på at beholde en stor variation i sammensætningen, således at centret formår at favne forskellige interesser og behov. Som et moderne og multifunktionelt transport- og oplevelsescenter kan besøgende både komme forbi for at spise lidt god mad, shoppe, gå en tur i biografen, gøre ophold i Odense Centralbibliotek eller for at komme fra én destination til en anden. 

Erhvervslejemål til leje • Odense Banegård Center Odense • ATP Ejendomme

Interesseret i et lejemål i Odense Banegård Center? Lige nu har vi ledige lejemål i varierende størrelser og med forskellige anvendelsesmuligheder. Se mere her.

Publiceret af:
Rikke Jepp Mortensen
Marketingprojektleder