Erhvervsejendom • ATP Ejendomme
6
jun
2019

ATP Ejendomme ansætter to stærke profiler

Efter sommerferien bliver ATP Ejendomme et par dygtige profiler rigere, når Martine Prince, 38 år, bliver ny chefjurist og Kent Traulsen, 59 år, bliver ny projektudviklingsdirektør.
Martine Prince kommer fra en stilling som advokat i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, hvor hun har mangeårig erfaring med større, komplekse ejendomstransaktioner for såvel danske som udenlandske investorer og udviklere. Inden da var hun virksomhedsjurist i A. P. Møller-Mærsk, og Martine Prince er oprindeligt uddannet fra Københavns Universitet.

Kent Traulsen kommer til ATP Ejendomme med 30 års erfaring fra ejendomsbranchen i bagagen og kommer senest fra en stilling som Head of Development i DEAS Asset Management. Her stod han i spidsen for projektudvikling af bolig- og erhvervsprojekter.  Tidligere har Kent Traulsen blandt andet været teknisk direktør i Nordea Ejendomsinvestering og bolig- og projektudviklingschef i Sjælsø Gruppen.
 
Publiceret af:
Vibeke Sommer Asklund
Afdelingschef