Erhvervslejemål København • Hørkær i Herlev • ATP Ejendomme
21
dec
2018

Julen bydes velkommen på Hørkær i Herlev

Kantinen på Hørkær i Herlev bød i sidste uge ejendommens lejere på gløgg, æbleskiver og julemarked, da kantinens julearrangement løb af stablen. Arrangementet er det første af slagsen, siden ejendommen i foråret blev forvandlet til nytænkt Convenience House med full-service kantine og attraktive tilbud til glæde for ejendommens beboere.

Den 12.200 m² store kontorejendom på Hørkær i Herlev blev i foråret omdannet fra klassisk kontorbygning fra starten af 80’erne til renoveret Convenience House med puls og fremtid. Et af de helt store tiltag var etableringen af kantine og madlaboratorium i ejendommens stueetage, der som full-service koncept leverer både morgenmad, frokost, mødeforplejning og take away-retter til familie- og gæstemiddagen derhjemme.

Erhvervslejemål København • Hørkær i Herlev • ATP Ejendomme

”Idéen er, at det skal være så nemt som muligt for ejendommens lejere at få arbejdsdagen til at hænge sammen med privat- og familielivet,” fortæller kantinens køkkenchef Mathias Boock fra FOOD by Coor, og fortsætter ”det gør vi både ved at tilbyde tre daglige måltider, men også ved at sælge forskellige råvarer til lejernes egen madlavning derhjemme.”

Foruden de måltider, der kan købes i kantinen, er det nemlig også muligt at handle blandt andet vin, dressinger og forskellige specialiteter på kantinens webshop.

Erhvervslejemål København • Hørkær i Herlev • ATP Ejendomme

Der bliver i stigende grad stillet krav til den moderne arbejdsplads om conveniencemuligheder – tilbud, der kan give den ansatte en mere bekvem og overkommelig arbejds- og hverdag. Og netop convenience-mulighederne på Hørkær var en af grundene til, at virksomheden Videometer, der leverer vision technology, i november måned valgte at flytte ind. 

”De muligheder ejendommen tilbyder er utrolig attraktive for vores medarbejdere og noget, som vi alle i høj grad sætter pris på og gør brug af,” fortæller Nette Schultz, der er økonomidirektør i Videometer og fortsætter: ”Det er tydeligt, at der sker en masse herude, og at Hørkær er en ejendom, der er på vej frem, og det er et spændende miljø at være en del af.” 

Erhvervslejemål København • Hørkær i Herlev • ATP Ejendomme

Andesauce, rødkål og småkagedej
Denne uge var der så pyntet op med gran, levende lys og julestjerner, da kantinens første julearrangement løb af stablen. Foruden flæskesteg, brune kartofler og sovs på menuen blev der serveret gløgg og æbleskiver og solgt blandt andet kirsebærsauce og småkagedej til at tage med hjem. 

Erhvervslejemål København • Hørkær i Herlev • ATP Ejendomme

”Det var faktisk på opfordring af lejerne, at vi har valgt at afholde julearrangementet. Det er vigtigt at kende sine kunder, så det er rigtig positivt, at lejerne kommer med ønsker, og fortæller, hvad de godt kan lide, og hvilke behov de har i deres arbejdsdag,” fortæller Mathias Boock og slår fast, at arrangementet langt fra bliver det sidste. 

For Mathias Boock og resten af køkkenpersonalet handler kantinen nemlig ikke kun om maden, men ligeså meget om, at det er et socialt rum, hvor det er hyggeligt at være, og hvor man kommer hinanden ved. Dette er også noget, der bliver bemærket og værdsat af ejendommens lejere.

Erhvervslejemål København • Hørkær i Herlev • ATP Ejendomme

”Køkkenet gør rigtig meget ud af servicen, og det at være synlige, hvilket kantinens indretning, i form af det åbne køkken, også tillader. Det er rigtig rart at få et par ord med omkring maden samtidig med, at man kan følge med i anretningen,” fortæller Nette Schultz afslutningsvist. 

Skal din virksomhed også være en del af Hørkærs Convenience House? Vi har fortsat enkelte ledige lejemål. Se mere her.

Publiceret af:
Rikke Jepp Mortensen
Marketingprojektleder