Hørkær
1
nov
2017

Nye tiltag øger efterspørgslen og skaber nyudlejninger til kontorlejemål i Herlev

De sidste otte måneder har der været arbejdet intenst på en række forbedrende tiltag på ejendommen Hørkær i Herlev. Tiltagene skal puste nyt liv i ejendommen og sikre en mere tidssvarende og attraktiv arbejdsplads til gavn for både eksisterende og nye lejere.

Ejendommen har i en lang periode været præget af stor tomgang, men en fokuseret investering i forbedringer har pustet nyt liv i ejendommen og fået tomgangsprocenten til at falde. Helt konkret fra 75% tomgang til 83% udlejet. Inden for det næste halve år rykker to nye lejere, Coor Service Management og Dansk Sundhedssikring, rødderne op og flytter deres hovedkontorer til Hørkær.

Tiltag skaber en tidsvarende ejendom
Ejendommen, der er opført i 1986, fremstår mere eller mindre i sit oprindelige look. Der var derfor behov for at opdatere ejendommen, så den bliver mere tidssvarende og matcher dagens standarder.

De lejefremmende tiltag, som nu bliver realiseret, fokuserer på indretning og udtryk både ud- og indvendigt. Ejendommens facade bliver afrenset og indgangspartierne moderniseret, så medarbejdere og gæster bliver mødt med et mere moderne og friskt udtryk. Derudover får ejendommen indsat solafskærmning samt nye vinduer med tynde rammer, der sikrer optimale lysforhold.

Etablering af full-service kantine
Ud over de øvrige tiltag etablerer den nye lejer, Coor Service Management, et produktionskøkken samt fælles kantine. De skal samtidig drive kantinen som deres flagskib. Tanken er, at kantinen skal være en full-service kantine med både morgenmad, frugt, frokost samt aftensmad til at tage med hjem – en løsning, der sikrer ejendommens medarbejdere et nemt og sundt alternativ. Kantinen forventes at stå klar den 1. marts 2018.

Der er fortsat enkelte ledige lejemål tilbage på ejendommen på henholdsvis ca. 600 - 1.500 m2.

Nysgerrig på et lejemål? Se mere her.

Publiceret af:
Helle Lindhardt
Kunde- og udlejningschef