HR–visionen er klar: Vi vil være en attraktiv arbejdsplads med fokus på udfordringer og udvikling for den enkelte, på livsbalance og på et sundt arbejdsmiljø.

Kompetenceudvikling
Vi sætter kompetenceudvikling højt på dagsordenen. Alle medarbejdere skal have mindst fem kompetencedage om året, og vores kompetenceudviklingsmiljø skaber værdi for både medarbejdere og virksomhed.

Vi vil have ledere, der skaber forretningsmæssige resultater og som medarbejderne værdsætter og ønsker at blive ledet af. Ledelsesfilosofien bygger på værdier, holdninger og sund fornuft. Vi giver rige muligheder for udvikling både for lederteams og den enkelte leder.

Sunde medarbejdertilbud
Hos os får du gode løn- og pensionsforhold. Derudover kan vi tilbyde en stribe fordelagtige medarbejdertilbud og -ordninger. Vi lægger vægt på balancen mellem arbejdsliv og familieliv og tilbyder f.eks. fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejdsplads, morgenmad og 'aftensmad med hjem'-ordning.

Motion, kostvaner, rygning og alkoholvaner er naturligvis den enkeltes ansvar, men der er en klar sammenhæng mellem den enkeltes sundhedstilstand og opnåelse af vores forretningsmæssige mål. Vi tilbyder bl.a. rygestopkurser, tilskud til motionsudgifter, kantineordning med sund mad og frugtordning

Fællesskab og sociale arrangementer
Arbejdsglæden skal være i top. Det opnår vi bl.a. ved at samles og have det sjovt sammen til forskellige arrangementer - såvel afdelingsvis som hele organisationen.

Vi afholder hvert år sommerudflugt for alle medarbejdere, julearrangementer, seminardage, deltagelse i DHL-stafetten og almindelig fredagseftermiddagshygge.
 
ATP Ejendomme
Gothersgade 49
1123 København K
Telefon 3336 6161
Fax 3336 6162
atpe@atp-ejendomme.dk
ATP Ejendomme
Åboulevarden 17, 3. sal
8000 Århus C
Telefon 8676 2121
Fax 8625 1125
atpe@atp-ejendomme.dk